Retningslinjer
- Tilmelding er bindende for hele sæsonen. For nye elever kan beregnes en prøvetid på 8 lektioner. Udmeldelse skal ske via sms eller e-mail.
- I forvejen tilmeldte elever har fortrinsret ved tilmelding til ny sæson.
- Undervisningsåret er opdelt i to sæsoner. Der undervises efter ferieplanen for Nim Skole, hvor undervisningen foregår. Der undervises ikke på skolefridage. Første undervisningsuge er uge 34.
- Lektioner, der forsømmes af eleven, erstattes ikke. Afbud meldes til underviseren, gerne via SMS.
- Lektioner, der forsømmes af underviseren: Den første eventuelle forsømmelse af underviseren som følge af sygdom, i en sæson erstattes ikke. Herefter erstattes forsømte lektioner som følge af sygdom eller beløbet fratrækkes honoraret. Besked og afbud sendes til eleven via SMS til det nummer, der er opgivet ved betaling.
- Honoraret betales halvårligt forud. Tilmelding er først gyldig efter betaling.
- Musikskolen forbeholder sig ret til at bruge billeder/video taget i undervisningssituationer, koncerter mv. til brochurer, pressemeddelelser, plakater og hjemmeside.
- Hvis det ikke er muligt at tilbyde dig undervisning ved sæsonstart, kommer du på venteliste. Bliver der en ledig plads i løbet af sæsonen, kontakter vi dig. Ønsker du at blive slettet fra ventelisten, bedes du kontakte os.